Menu Luk

Covid-19

Forholdsregler for udendørs tennis og padel

Der vil være håndsprit og informationer om forbehold fra myndighederne og fra Dansk Tennis Forbund på alle baner, når vi starter op.

Klubhus og tennishal er lukkede, så omklædning skal ske hjemmefra. Vi har ikke mulighed for at udlåne ketchere.

Nedenstående retningslinjer skal overholdes, når der spilles tennis og padel.

Gode råd til den enkelte tennis- og padelspiller

  • Respekter og efterlev anvisninger fra din klub
  • Ankomst til klubbens banefaciliteter sker tidligst 5 minutter før starttid. Forlad banen 5 minutter før din booking udløber for at undgå for mange personer i klubben samtidig
  • Undgå fysisk kontakt med andre spillere og deres bolde/ketsjere/tasker. Spil med to eller flere sæt mærkede bolde, så kun én spiller rører ved ét sæt bolde
  • Rør ikke ved bænke, netstang, nettet, dommerstol eller andet materiale på og uden for banen
  • Medbring alle drikkevarer hjemmefra
  • Medbring selv desinficerende gel og spray til afspritning af udstyr, samt ruder i padel og sprit af inden og efter spil. Husk god håndhygiejne før, under og efter spil
  • Minimer sidebytte, især i padel.

Anbefalinger fra DIF og DGI

For DIF og DGI er det helt afgørende, at de generelle krav og anbefalinger fra sundhedsmyndighederne overholdes. Det indebærer blandt andet:

  • At man ikke må samles flere end 10 personer.
  • At man skal holde en afstand på 2 meter til andre personer.
  • At man er særlig opmærksom på håndhygiejne – brug håndsprit, hvis der ikke er mulighed for at vaske hænder med vand og sæbe.
  • At host eller nys sker i albuen eller i et papirlommetørklæde.
  • At man skal holde sig hjemme, hvis man har symptomer som fx feber, hoste, muskelømhed – og gå straks hjem selv ved milde symptomer.
  • Vær opmærksom på de særlige risikogrupper som defineret af Sundhedsstyrelsen.
  • Hvis der i forbindelse med træning og brug af faciliteter benyttes rekvisitter (fx ketsjer eller golfkøller), anbefales det, at der så vidt muligt benyttes personlige rekvisitter. Hvis dette ikke er muligt, skal der være særskilt opmærksomhed på rengøring af fælles kontaktflader, hver gang en person afslutter brugen af en rekvisit.
  • Det forudsættes, at klubhuse og fælles omklædnings- og badefaciliteter stadig ikke er tilgængelige.

Hvis man som forening vælger af afholde udendørs idrætsaktiviteter, så anbefaler DIF og DGI desuden, at man er opmærksom på:

  • Udendørsaktiviteten bør foregå i mindre grupper.
  • Der skal være adgang til det sted eller anlæg, hvor udendørsaktiviteten foregår (kommunerne kan have særlige restriktioner, som skal respekteres).
  • Medlemmer af forening/klub møder op omklædt og tager hjem efter endt udendørsaktivitet.
  • Vær opmærksom på de særlige risikogrupper som defineret af Sundhedsstyrelsen.